Villa Byhøjtoften 57 Trige

Nyt villaprojekt i Trige for Ejendomsselskab.

Villaen sælges som projektsalg med mulighed for købers medindflydelse på materialer mm.

Villaen er beliggende på en skrånende grund med udsigt over landskabet mod sydøst mod Århus Bugten. Der er således terrasse med udsigt over landskabet mod sydøst og en vestvendt terrasse med aftensol.

Huset har integreret garage med direkte adgang til huset via et bryggers. Der er også en separat entre med adgang til de tre værelser samt badeværelse. Husets hjerte er det gennemgående køkken-alrum hvorfra der er adgang til de to terrasser og udsigt mod haven. Herfra er der åben forbindelse til den sænkede stue. I denne ende af huset er også forældresoveværelse og bad placeret.

Der er tale om en klassisk villa opført i gedigne materialer som tegl og betontagsten.

Villaen lever op til den højeste standard indenfor energi, i det den er opført som klasse 2020-hus. Varmeforsyningen sker ved fjernvarme og der suppleres med el-produktion fra eget solcelleanlæg.

This site uses cookies. Find out more about this site’s cookies.