Godt at vide
Skitseprojekt, byggeansøgning,
energiberegninger
JEG HJÆLPER JER TRYGT IGENNEM ALLE BYGGERIETS FASER. FRA IDÉ OG BYGGEANSØGNING TIL BEREGNINGER OG FÆRDIGMELDING.
Har du kun brug for et idémøde, et skitseforslag, energiberegning eller dagslysberegninger hjælper jeg selvfølgelig også med det.
INDLEDENDE MØDE
Her sporer vi os ind på jeres ønsker og krav til projektet, hvilken stil og arkitektur I ønsker, samt hvordan rådgivnings- og byggeprocessen skal forløbe.
SKITSEFORSLAG
Med udgangspunkt i jeres ønsker og behov, inspirationsmateriale og forhold på byggestedet udarbejdes et skitseforslag.
MYNDIGHEDSPROJEKT
Det godkendte skitseprojekt bearbejdes og øvrige dokumenter til brug for ansøgning om byggetilladelse udarbejdes.
BEREGNING OG DETALJE
Projektet detaljeres med beregninger på fx dagslys, energi og konstruktion og bygningens knudepunkter detajlprojekteres.
BYGGESTART
Med byggetilladelsen i hus kan I tage 1. spadestik. Ofte er det en god ide med et opstartsmøde med bygherre, arkitekt og entreprenører.
FÆRDIGMELDING
For at færdigmelde projektet skal det dokumenteres at bygningsreglementets tekniske kapitler for projekt og byggearbejder er overholdt.
PROJEKTER
Herunder ses en række eksempler på færdige projekter eller visualiseringer af igangværende projekter.
KUNDEUDTALELSER
Læs herunder hvordan nogle af mine kunder har oplevet samarbejdet og resultaterne.
NY LAVENERGI-VILLA
"Vi vil gerne takke dig for veludført arbejde omkring vort byggeprojekt i Viborg. Dine spørgsmål til os ved det indledende møde var meget relevante og viste os en grad af forståelse for vore behov og ønsker.
Vi bad om at blive udfordret rent arkitektonisk, og det gjorde du på en konstruktiv og positiv måde.
Håndværkerne der er valgt til byggeriet har udtalt deres faglige respekt for dit arbejde og samtidig rost dine evner for at lytte til deres spørgsmål og kommentarer."
Kjeld Østergaard
NYBYG 2020/2021
"Vi har i forbindelse med nybyg brugt Marianne Bjørn til at konvertere vores egne husskitser om til konstruktionstegninger, lave energiberegning samt statiske beregninger."
... "Marianne har desuden kommet med råd og vejledning på mange af de valg, vi har skulle foretage.
Alt sammen ydet hurtigt og professionelt, hvilket vi har sat stor pris på.
Som førstegangs nybygger kan vi derfor anbefale Marianne Bjørn."
Pernille & Rolf Bloch Birkedal
VARMETABSBEREGNING - SOMMERHUS
"I 11. time inden vores sommerhusbyggeri skulle gå i gang, fik vi brug for et dobbelttjek af energiværdier.
Marianne ryddede kalenderen og vendte hurtigt tilbage med en grundig udført rapport.
Tilmed fik vi et par råd med på vejen, til hvad vi mere skal være OBS på i byggeprocessen.
Tusind tak!"
Lise Hald Kamp
OM MARIANNE BJØRN
Min ambition som arkitekt og ingeniør er, at være med til at skabe gode, brugbare boliger hvor der er sammenhæng mellem arkitektur, energi og indeklima, konstruktion og økonomi.
Jeg har 15 års erfaring som arkitekt og ingeniør og har haft egen rådgivervirksomhed siden 2009.
Jeg har en række kunder især i det Midt- og Nordjyske - mange private, men også en række arkitekter og entreprenører er tilbagevendende kunder.